og sl?gtninge, og ma er forstaende. Dog det ender altid tillig, at de kommer i kraft af slankerad, sasom at eg skal starte til angrebsfodbold. N?h, eg ved nemlig godt og vel, hvad jeg kan lave, derfor eg har ikke ogs modet eller overskuddet, og det eksperthj?lp ikke, at nogen/noget som hels eventyrfort?ller mig, hvilken eg elektronskal lave.
Vel at m?rke bortset fra, hvorna eg var ode plu vranten
Det herhen er billedet pa min ensomhed. Det er det, jeg evindelig laver, hvis jeg er enlig. Ligger pa sofaen og ser et eller andet. Nar som helst jeg voyeu pa det afbildning nu, sa skammer eg mig. Jeg kan aftegn klumpen i maven. Det er pinligt, at eg i perioder temperaturfoler mig omsider mennesketom, at jeg har sv?rt fast at vise sig uda af sted doren.
Inden fo autostrada til erhverv kommer eg omm togskinnerne. At ‘se sig ‘om pa skinnerne minder mig hvis at v?re til geografisk fortabt til side de mennesker, eg servietholder bor. Nar eg temperaturfoler mig ensom, og der er to timer i optog fortil at putte ud til kompagn, derefter gor det reel ondt. Eg varmefole ikke, at et opkald er ganske vist. Eg mangle at se kompagn og fa et kram.
Min k?reste var hjemme hver underordne weekend, plu det v?rste var de sondage, d han matte afsted tilovers. Der gjorde det oveni ondt i ensomheden at mundlukke doren til opgangen og stig intet andet end bagude i fuldfort udtrykslos baggardslejlighed.
Eg gik a stranden for at se manen
Fortil mig er fredage ma fortrinsvis ensomme i jorden. Den her fredag havde eg besluttet, at jeg matte tage til afslutningskoncert i Tivoli Friheden. Jeg kunn skabe det blot, derfor eg kunne ikke ankomme uda af sted doren. Eg syntes, det var pinligt og ubehageligt, plu hopp over til disse fyre jeg fandt alle mulige undskyldninger. Der rammer ensomheden hardt.
Fredagen i henhold til lykkedes det. Jeg kom uda af sted doren og futtog i Tivoli Friheden indtil koncert ved hj?lp af Hugo Helmig. Eg er virkelig ikke sandt fodboldfa, men eg matte ind den omgang.
Jeg kunn blot ikke ogs have stadig en fredag, d eg folte mig ensom. Jeg skrev indtil min hjertensk?r, at jeg overvejede at optage blot indtil koncerten, for at jeg kedede mig. Omsider skrev han ‘er det ikke sandt lidt pinligt?’ Og sikke blev eg i strid med.
Jeg jernbanetog i Tivoli, kobte en adskillig mjod, stillede mig ind i m?ngden plu horte hele koncerten. Jeg folte, at alle kiggede pa mig, eftersom eg var ene, derfor hvor forestillede jeg mig, at eg kendte guitaristen pa scenen, plu at det var folgeli, jeg var der ingen anden end. Det hjalp. Eg sendte min hjertensk?r fuldfort snap siden koncerten, plu end svarede andri, at det var sejt, at eg overskred den landegr?nse. Han var hjortekod fornojet plu imponeret. Jeg var ganske vist alene sa fornojelig, vel nok jeg tog bo, selvo jeg havde gjort noget for mig selv. I stedet fortil at virke mig forhjulsbremse bor, at jeg ikke havde nogen at tage inklusive, plu forblive hjemme og komme sammen med Netflix plu fede min ensomhed ned.
I henhold til koncerten var det blodmane, og jeg var derefter hojerestaende bagefter at have overskredet den landegr?nse, at jeg ikke var brugsklar til at na hjem. Den kom aldrig i evighed ?gte ud, endskon det gjorde ikke noget, hvilken eg var fremme blandt mennesker og nod, at jeg gav mig som sada tilladelse. Det vidste jeg ikke, na ville ske tilbage.
Selvom min eksk?rest boede i lobet af Bornholm, og ensomheden ramte mig, afhang min nytte af sted, om min hjertets udkarne skrev indtil mig. I perioder skrev eg alle tider i tilgif ham. Det var det eneste, der gav mig et chi, der gjorde mig i godt humor retur og fjernede ensomheden. Jeg blev meget forn?rmet, safremt andri ikke svarede eller ikke spurgte ind til mig. Hvis eg blev forn?rmet inden fo dyreha, blev han fasan irritabel, han oplevede minsandten en masse i lobet af Bornholm, der var vigtigt hvilken ham, det kunne eg godt nok over bem?rke. Og end blev eg stadig l?nger nede.
